torsdag den 1. september 2011
here today, gone tomorrow
Klokken er nu 00:56, og sidder herhjemme med mine kufferter pakket, mens min iPod spiller "Is there a Ghost by Band of Horses" og en nytændt prince K. Sidder her og prøver at få mit første blog indlæg til at give mening. Jeg tænker over hvad jeg vil skrive. Men de tanker jeg sidder med er meget svære at få ned på skrift. Jeg har afleveret noget til en, noget som kom fra hjertet og jeg kan ikke stoppe med at tænke på hvor forkert det er, hvor dum jeg er. Men man bliver nød til at tage chancer. Og for at citere end kendt forfatter: ikke at vove er at miste livet.
Jeg flytter til London i morgen, for en stund. Det kan være alt for en måned til et år. Nu må vi se hvad tiden viser. Anyway, så er jeg meget glad for mit valg. Skal starte som professionel bartender derovre, via en bartender skole. Glæder mig helt vildt til at komme i gang! Men forsatan jeg kommer til at savne mange mennesker herhjemme. I ved hvem i er.
Jeg starter den her blog fordi jeg vil dele hele min oplevelse med dem jeg kender. Så håber der er nogen der vil følge med. Og skal nok prøve at ligge så meget ind som muligt. Billeder der vil holde tingene opdateret. Tiden kommer til at flyve af sted så nu skal jeg bare nyde det mest muligt mens jeg kan. Det hele. Glæder mig mest til de nye bekendtskaber. Og krydser fingre for jeg måske kan være heldig og skabe mig selv et bredt netværk. Tog derover for at blive bartender, måske ender jeg med at blive noget helt andet eller tredje?? Kort sagt: FUCK JEG GLÆDER MIG! ligegyldig info overhaler indenom: har tændt min anden prince K.
Puha, nu har iPod’en spillet en del sange og er endt på ”Den hele sandhed af Julie ft. Nik&Jay” ironisk? kan ikke uddybe nærmere på nuværende tidspunkt.. så nu vil jeg slutte dette indlæg med lidt lommefilosofi, og det tror jeg at jeg vil afslutte mine indlæg med hver gang, nogle af jer må ha’ det på samme måde… right?
Der er sange som giver os lyst til at danse. Der er sange der giver os lyst til at synge med. Men de bedste sange er dem som bringer os tilbage til det øjeblik vi hørte dem første gang. Og endnu en gang, knuser vores hjerte.
( bloggens råd: lev alle dage som var det din fødselsdag.)
Peace out – T
Ps. takker Julie Asmussen for hjælp til at opsætte min blog.
Abonner på:
Opslag (Atom)